Festministeriet official logo
E:fest@festministeriet.dk
A:Kongstedvej 1
DK - 4200 Slagelse
CVR:3326 2434

© 2021 Festministeriet.dk
All Rights Reserved

Firmaoppyntning

Vi er verdensmestre i stemningsfyldt atmosfære

Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på vores arbejde.

Det er derfor vigtigt, at medarbejderne trives i de daglige rammer, og flere og flere virksomheder bruger ressourcer på at
gøre dagligdagen god og medarbejderne glade.

Vi er verdensmestre i stemningsfyldt atmosfære

En af de ting du kan gøre, hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af den daglige trivsel, er at pynte op når der er en anledning til det. Her kan vi hjælpe.Vi er verdensmestre i oppyntning og i at skabe en stemningsfyldt atmosfære.

Vi har mange års erfaring med oppyntning af firmaer, institutioner, uddannelsessteder m.m., og vi kan også pynte op hos jer. Uanset om du allerede har en idé om, hvilken type oppyntning du ønsker, eller du mangler inspiration, kan vi være behjælpelige.

Vi har varetaget oppyntning til alle typer begivenheder, og vi kan både udføre klassisk og mere utraditionel oppyntning.

Juleoppyntning

Julen er en dejlig periode, der lyser op og varmer i en mørk og kold tid.

Vores lager bugner med flot og stemningsfuld julepynt, så uanset hvad du drømmer om, har vi det på lager.

Vi kan både levere loftudsmykning som fx julekugler og -gaver, vægudsmykning som fx julebilleder og -stjerner, men vi kan også tilbyde store dekorationer og deciderede juleområder med bl.a. halmballer, nisser, engle, juletræer, julekaner, kunstig sne og meget, meget mere.

Juleoppyntning
Påskeoppyntning

Påskeoppyntning

Påsken er en tid, de fleste ser frem til, fordi den varsler forårets og sommerens komme. Skal du pynte op til påske i virksomheden så lad os hjælpe.

Uanset om der skal pyntes op på vægge eller lofter, der skal laves en udstilling et særligt sted i firmaet eller andet, har vi ideerne.

Vi kan både levere flotte dekorationer i skønne påskefarver, påskeæg, forårsgrene, påskelam, påskekyllinger og meget, meget mere. Vi kan både virkeliggøre dine drømme og skabe dem for dig.

Halloween

Gys, gru og uhygge – vi lover uhyggelig stemning i virksomheden. Uanset om uhyggen skal bringes til kontoret, kantinen eller mødelokalet, er vi leveringsdygtige.

Der er ikke de remedier, vi ikke har på lager. Vi kan levere store dekorationer som fx ”Dracula” og ”døden” mannequiner, gravstene, vampyrkors m.m. Og ønsker du en blodig frokost til medarbejderne, hvad så med kraniepiedestaler, skeletter, sølvkandelabre eller specialdesignede bordskilte med billeder og gysernavne?

Vi kan naturligvis også levere pynt til vægge og lofter ligesom vi kan udleje udklædning til serveringspersonale. Det skal nok blive grumt, det lover vi.

Halloween

Vi pynter op til alle anledninger

Uanset hvilken anledning du vil markere med stemningsfuld oppyntning, kan vi hjælpe. Vi rådgiver grundigt, så du kender de mange forskellige muligheder, inden du træffer det endelige valg.

Og vi udfærdiger gerne et uforpligtende tilbud til dig.

Vi pynter op til alle anledninger

Kontakt

Ring til os i dag på 26 19 10 81 eller send os en mail på fest@festministeriet.dk
Vi glæder os til at pynte op for dig.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du brugen af cookies. Læs mere